Det gør ondt at miste de personer, der har været en del af vores liv. Men ikke desto mindre er vi nødt til at sige farvel, når deres liv rinder ud, hvilket gøres ved at afholde en begravelse eller bisættelse og sende den afdøde afsted på fornemste vis.
Der kan dog være mange følelser på spil i den situation, hvor hele begravelsen og alle forhold omkring den skal afklares. Og det er muligvis ikke det nemmeste at håndtere, da man helt naturligt vil være i et sindelag, hvor man er ked af det og mangler overskud. Af samme årsag kan det hurtigt føles som en byrde, når man samtidig skal arrangere det sidste farvel. Løsningen er derfor typisk at kontakte en bedemand – altså en professionel, som hjælper med begravelsen eller bisættelsen, samt alle de væsentlige forhold omkring den.
Bedemanden yder full service
Når man får hjælp til at arrangere begravelsen fra en begravelsesforretning, er det typisk med hjælp til alle væsentlige område, fortæller vores egen bedemand i Vejle. Din bedemand vil nemlig kunne hjælpe med de dokumenter, der skal indsendes i forbindelse med dødsfaldet, evt. omkring skifteretten og meget mere. Dertil vil bedemanden kunne hjælpe med at afklare ønsker fra den afdøde, hvis denne f.eks. har efterladt sig et dokument som Min Sidste Vilje eller på anden vis udformet et dokument, der skal diktere særlige ønsker til ceremonien og begravelsen.
Bedemanden hjælper dog også med praktiske forhold. Der skal nemlig klares mange opgaver forud for begravelsen. Nogle af disse klarer bedemanden selv, som f.eks. at klargøre liget, at køre rustvogn etc., mens andre opgaver kræver familiens involvering, men kan udføres af bedemanden. Det kan f.eks. være i situationer, hvor familien udvælger blomsterkranse og en gravsten, men hvor det er bedemanden, som har kontakten til blomsterbutikken og stenhuggeren.
Bedemanden er desuden med til at formidle kontakt mellem familien til den afdøde og kirken og præsten, da disse personer skal mødes og gennemgå ønsker til ceremonien. Dertil skal præsten naturligvis også udstyres med fortællinger om den afdøde, så præsten kan afholde en god mindetale i kirken.
Med de mange forhold, der skal klares, er det derfor kutyme at involvere en bedemand fra starten.