Garn nøgler og dillemaer

Garn nøgler og dillemaer

juni 27, 2018 Slået fra Af Sue Weaver

International trade agreements

                                                                                                                                                                  

  • de Mesquita, B. (2014) Principles of international politics. Sage, Ch. 11, pp. 353-382 (30 pages) (E-book via AU-Library).

                                                                                                                                       

De Mesquita (2014), Principles of International Politics, kap. 11: Globalization: International Winners and Losers

 

Overblik: Globalisering er godt. Mest for rige kapitalejere og fattige arbejdere (det står i bogen det her). Globalisering gør de rige kapitalister istand til at udbytte arbejdere i fattige lande endnu mere end dem i rige lande. Bruce (han er fra USA) ser generelt globalisering som en god ting der via kapitalisme kan hjælpe rigtigt fattige mennesker med at blive rige. Derfor er folk som prøver at dæmme op for globalisering onde, fordi de ikke vil lade de rige kapitalister udbytte et lands arbejdskraft. Med andre ord, markedets usynlige hånd skal nok redde de sultne børn i Kina ved at holde priserne lige så lave som marginalomkostningerne.

 

Begreber:

Globalisering: retten til fri bevægelighed. Dette gør at arbejdskraft og kapital kan forenes på tværs af landegrænser. En forventning her er at priser på ALT under globalisering vil konvergere mod det samme niveau. Dette gør at ingen har bedre muligheder end andre (bortset fra dem som ejer kapital slef 😉 )

WTO (world trade organization): Har til formål at fostre globalisering gennem liberalisering. Søger at promovere internationale processer som leder til verdensomspændende integration af markedsdreven udveksling af vare, servicer og kapital.

Pris-konvergeren: priser vil på et globalt plan konvergere mod det samme niveau som effekt af globalisering.

Arbejdskraftsmobilitet

Kapital-mobilitet

 

Argumenter mod WTO’s mål

–        Handelsliberalisering underminerer national produktion og national industri

–        Dette sker især udviklende lande

–        Globalisering er en trussel mod nyere økonomier der prøver at konkurrere med bedre udviklet økonomier, da disse besidder veludbygget industri og mange års udvikling af infrastrukturel udvikling.

–        Globalisering underminerer fattige menneskers forgodtbefindende (tænk på de der kinesere som bor på den fabrik hvor de arbejder, det lyder ikke så fedt.

Historietime:

–        Handel leder ikke nødvendigvis til konkurrence og pris-konvergieren.

–        I det tidligere merkantilistiske system som det tidligere europa var kendetegnet af havde spanieren en bille som alle var helt crazy efter, fordi den var meget rød. Dette første til MEGET høje priser.

–        Konklusionen er at monopol er med til at opretholde høje priser, hvorimod fri (liberalisme) handel i en global setting vil få priser til at konvergere.

Statsstyrede valutater:

–        Penge er nice til at handle på tværs af kloden, men handel afhænger også hvordan de forskellige stater håndterer deres valutaer.

–        (hans lorte-tabel, ikke min gyselige venstre-række)

TL;DR: markedets usynlige hånd skal nok røre dig de helt rigtige steder, hvis du bare giver den frie tøjler (lader din valuta floate)

 

Nationalbanker, føderalbanker og EUs centralbanks opgave er at gennem styring af renten (det er noget med hvor mange penge der er i omløb), at holde inflation konstant. På den måde kan politikere ikke være listige og prøve at skabe kunstigt lave valutater der lige præcis gavner deres land

 

Hvordan kan stater uden stabil valuta sikrer handel med andre?

–        De kan bruge større valutaer som USD eller GBP

–        De kan pegge deres valuta til en større valuta

–        Man kan tegne risikopræmier

Hecksher-ohlin theorem

–        Er en teori der forklarer hvad et land eksporterer baseret på om de er rige på capital (et i-land) eller arbejdskraft (u-land)

–        Lande med megen kapital eksporterer ting der koster meget kapital at producere (højteknologisk militært isenkram til Israel f.eks)

–        Lande med stor arbejdsstyrke producere ting der er arbejdsintensive (ting der skal syges mere eller mindre i hånden, som en t-shirt til 50 kr f.eks.)

–        Lande importerer det de ikke selv kan producere.

–        Dette skal forstås som ekstremer. To rige lande kan også handle, her vil samme forhold gælde

 

Stolper-Samuelson-theorem

–        Antager fri mobilitet.

–        Kapitalisme betyder at lande i lande med kapital-baseret industri eksportere produktet af dette, og lande med arbejdstung produktion vil eksportere dette. I lande med kapitaltung-produktion betyder dette at industri der bygger på meget arbejdskraft bliver kvalt af fattigere lande. Eksempelvis er der ikke brug for så mange fabriksarbejdere i DK fordi det kan gøres billegere. Disse arbejdere kan flyttes til en ny industri (frisør eller sådan noget)

–        Efterspørgslen på arbejdskraft stiger i fattige lande, også får man store slumbyer (men også velstand siger de Mesquita), fordi at alle flytter hen til de bedste priser på arbejde.

–        Der er fire konsekvenser af dette: 1) Arbejdere i fattige lande bliver rigere 2) Kapitalejere i rige lande bliver rigere. 3) Kapitalejere i fattige lande klarer sig dårligere relativt til de rige (men absolut klarer de sig bedere så det er jo fint nok). 4). Arbejdskraft i fattige lande klarer sig dårligere (men absolut klarer de sig bedre fordi de kan købe ergonomiske free-walks produceret i Kina til billigere penge)