Menu Luk

Niemann og den absolutte kreative hjerne

 

Applicering af neofunktionalisme på eurokrisen.

Funktionel spillover

1)     Behov for indgriben, da EMU’s stabilitet var vigtig

2)     Funktionel interdependens, da Maastricht traktaten skabte funktionelt pres, idet højt forgældede stater ikke kunne imødekomme pres gennem justering af valutakurser mere

3)     Opretholdelse af status-quo ikke en mulighed, og tilbagetrækning af integration ikke ønskværdigt grundet sunk costs

4)     Politisk diskurs præget af funktionel spillover, således der blev advokeret for funktionelle løsninger

 

Politisk spillover

1)     Interessegrupper var interesseret i en supranational løsning, og 51 tyske og franske interessegrupper lancerede en kampagne omkring euroens nødvendighed. Interessegrupperne havde derudover direkte adgang til beslutningstagerne, hvorved de kunne influere dem

2)     Det finansielle marked advokerede integration med et højt niveau af autonomi

 

Kultiveret spillover

–        De supranationale institutioner havde en klar præference for substantiel handling mod yderligere integration. Særligt ECB tiltrak stor opmærksomhed, og arbejde imod at reducere frygten for en reversibel euro og at sikre en finansiel stabilitet i eurozonen

 

Således kunne eurokrisen særligt forklares igennem de funktionelle spillovers og diversiteten i aktører. Kritikpunkter kan siges at være de samme som neofunktionalismen.

 

  • Barnett, M. & Finnemore, M. (2004) Rules for the world. Cornell Press. Ch. 1 and 2. (41 pages) (copy in compendium).
  • Abbott, K.W. & Snidal, D. (1998) ‘Why states act through formal international organizations’, The Journal of Conflict Resolution42(1): 3-32 (28 pages) (online article).

 

 

Barnett & Finnemore (2004)

 

Teksten kort

–        Forsøger at forstå, hvorfor IO’er agerer som de gør. Især hvorfor IO’er fejler, og hvordan IO’er ændres organisatorisk

–        Bruger en konstruktivistisk tilgang til at forstå IO’ers adfærd. De ser IO’er som bureaukratier

–        Svær tekst, som ikke er blevet behandlet på en holdtime. Brug derfor Finkes slides fra F10, selvom disse også er svære at forstå.

 

Central(e) variable:

–        Hvordan IO’ers bureaukratiske autoritet påvirker verden (staters adfærd)

–        Hvilken form for at autoritet IO’erne har, bestemmer deres uafhængighed.

 

Definitiomer

–        IO: ”…structures of rules, principles, norms and decision-making procedures through which others, usally states, act.” (s. 2)

–        Autoritet: “…the ability of one actor to use institutional and discursive resources to induce deference from others” (s.4)

–        Bureaukrati: “…a distinctive social form of authority with its own internal logic and behavioral proclivities” (s.3) – På side 17-20 gennemgås det, hvad der karakteriserer et bureaukrati I den moderne verden. Se her, hvis nødvendigt.

–        Magt: ”…the production, in and through social relations, of effect that shape the capacities of actors to determine their own circumstances and fate“ (s.29)

–        Frames: “…specific metaphors, symbolic representations and cognitive cues used to render or cast behavior and events in an evaluative mode and to suggest alternative modes of action” (s.33)

 

Centrale påstand:

–        IO’er besidder autoritet, hvilket giver dem mulighed for at påvirke staters adfærd. De er med til at konstruere den sociale virkelighed, heraf den konstruktivistiske tilgang

–        Hvilke form for autoritet IO’erne har, bestemmer hvilke mål IO’erne forsøger at opfylde

 

Mekanismerne:

Autoritet i IO’erne giver dem mulighed for at ændre eller krænke staters interesser

○       Autoritet er socialt konstrueret i det, at det er noget man giver til en organisation eller individer

○       Hvilket type af autoritet IO’erne besidder, bestemmer på hvilken måde IO’erne agerer og hvilke mål de forsøger at opfylde à  3 typer

  1. Delegated authority: Grundlæggende form for autoritet, hvor staterne tilskriver IO’erne deres autoritet. IO’erne repræsenterer den samlede vilje af de delegerende stater. Ofte uddelegeres opgaver som staterne ikke selv kan eller vil håndtere, hvilket kræver, at IO’erne har autonomi til at forfølge deres mandat. Autoriteten og autonomien gælder dog kun indenfor det område som IO’erne forventes at tjene staterne på. Gennem deres forsøg på at opfylde deres mandat kan IO’erne dog komme i konflikt med staterne, og her kan IO’erne bruges deres autoritet til at respondere på konflikter på en upartisk måde. IO’er handler på vegne af dennes principaler (staterne)
  2. Moral authority: IO’er er ofte skabt for at beskytte eller fremme en række af principper, hvilket IO’en kan bruge som grundlag for autoritativ handlen. De handler hermed i fællesskabets interesse. De skal handle på baggrund af objektivitet, neutralitet og upartiskhed. IO’erne skal være staternes moralske samvittighed – fx FN som skal opretholde menneskerettighederne. Dette giver IO’erne mulighed for at handle autonomt med det argument, at de er apolitiske og upartiske.
  3. Expert authority: IO’erne får autoritet gennem deres ekspertise. Medarbejde i IO’erne er ofte eksperter, fordi stater vil have de bedste folk til at varetage de respektive opgaver – fx læger og forskere til at bekæmpe epidemier. Det giver IO’erne autoritet, at de har de bedste anerkendte folk til at varetage opgaver – rationelt set! IO’erne har fordelen af have bedre information og innovative ideer.

○       Fordi IO’erne er autonome fra staterne kan vi forvente, at deres forhold til staterne kan placeres i nedenstående kategorier

  1. IO’erne fremmer staternes interesser
  2. IO’erne handler, hvor stater er ligeglade
  3. IO’er fejler i at handle og kan derfor ikke leve op til staternes krav
  4. IO’erne handler på en måde som går imod staternes interesser
  5. IO’erne ændrer det normative miljø og staternes opfattelse af deres interesser, så disse stemmer overens med IO’ernes

 

IO’erne kan bruge deres autoritet til at ændre eller konstituere verden gennem følgende mekanismer

  • Classification of the World:

o  IO’erne klassificerer verden (putter den i kasser)

o  De bestemmer, hvilke ting som er problemer, hvad der skal fremmes.

o  Navngivning og labelling af den sociale kontekst à De skaber rammerne for den sociale interaktion

  • The Fixing of Meanings:

o  IO’erne tilskriver begreber, handlinger og adfærd mening. Fx hvad betyder sikkerhed helt præcist: Skift efter den Kolde Krig fra statslig sikkerhed mod invasion til menneskelig sikkerhed imod økonomiske, miljømæssige, politiske og militære trusler.

o  Dette gøres ofte gennem frames. Se defintion ovenfor. Samme begreb som i Almen Statskundskab

  • Diffusion of Norms

o  Udbredelsen af de etablerede normer, som IO’erne har skabt

 

 

IO’er er som mange andre bureaukratier ofte tilbøjelig til dysfunktionel adfærd. Skelnes mellem eksterne og interne årsager

  • Kilderne og typer af dysfunktion adfærd kan opstilles i nedenstående matrice

 

 

○       Bureaucratic Politics: suboptimal allocation due to budget maximizing behavior

○       Bureaucratic Culture: routinization, specialization, compartmentalization lead to inefficiencies, limited field of vision and the creation of subcultures

○       Realism/ neoliberal institutionalism: IOs are constrained by state preferences

○         World Polity Model: IOs seek legitimacy instead of efficient policy implementation; the world polity is characterized by conflicting norms

○       Ovenstående er fra Finkes Slides

 

IO’er kan udvikle sig på måder som ikke var intentionen. Skelens mellem eksterne og interne årsager

 

 

  • Ressource conflict: struggle for ressource autonomy; struggle for internal power
  • Bureaucratic form/ culture: development of internal norms and rules
  • Statist/ functionalist: principal agent perspective (discretion and overrule)
  • World polity model: response to changing norms and regulatory patterns in the IO’s environment