Sådab bruger du begge hjernehalvdele

Sådab bruger du begge hjernehalvdele

juli 8, 2018 Slået fra Af Sue Weaver

Hix, S. & Høyland, B. (2011) The political system of the European Union. Palgrave Macmillan (3rd edition), pp. 302-331.

                                                                                                                                       

I EE har man fået fælles ekstern økonomisk politik, hvilket har ført til 3 forskellige konklusioner:
1) Samlet sæt regler for alle lande af import af goder
2) Samlede regler for bilateral og multilateral handel i EU og med fælles handelspartnere.
3) Hjælp og samarbejde med udviklingslande.

 

EU er verdens største marked.

EU’s største handelspartnere er USA og Kina.

Med USA har man positiv betalingsbalance. USA udgør 15 % af EU’s eksterne handel.

Med Kina har EU negativ betalingsbalance med Kina. Kina udgør 11 % af EU eksterne handel.

Dertil er EU også meget afhængige af Norge og Ruslands olie, hvilket derfor gør de to lande til nogle af EU’s hovedpartnere.

Hvis det ikke interesserer dig, så kan du læse mere her, ellers findes der mere godt indhold herunder.

EU’s fælles samhandel er kendt som “Common Commercial Policy” (CCP). Formålet med dette er, at man vil forsøge at promovere samhandel, afskaffelse af restriktioner af international samhandel og nedsætte toldbarrierer. For at opnå dette har CCP nogle bestemte politikker, som de anvender for at komme frem til dette. De 4 hoved instrumenter er disse

1)     Samme eksterne told: Man har aftalt i EU, at man har sammen told på alle varer, der kommer fra lande udenfor EU. De er forskellige tolde på bestmte ting. På landbrug er der en told på 18%, da man gerne vil fremme EU landbrug. På mange fabriksvarer er der 0% told på.

2)     Importkvoter: Der er EU restriktioner på, hvilke varer landene må importere. De kan ikke selv vælge varer de vil importere, da varerne skal leve op til nogle bestemte eu restriktioner.

3)     Anti dumping foranstaltninger: Når eksempelvis en kinesisk vare sælges i EU til en pris, der er lavere, end den normalt ville være i Kina, kaldes det dumping. Der findes detaljerede WTO-regler imod dumping, bl.a. muligheden for at indføre antidumpingtold. Disse regler er også omsat til EU-regler, og de administreres af Kommissionen. Der findes også EU-regler om beskyttelse mod ulovlig statsstøtte m.m.

4)     Voluntary Export Restraints (Ver’s). Det er en aftale mellem importører og eksportører, som går ud på, at eksportøren skal nedsætte sin eksport til importøren. Dette sker oftest på baggrund af politisk pres.

 

 

Dertil Kan EU også putte pres på lande ved lave handelssanktioner på lande, hvis der kommer politisk splid. Et eksempel kunne være mellem Rusland og EU efter Krim-krisen, hvor EU ikke gad at handle med Rusland. Dette kan kommissionen selv styre, hvornår det vil, da det er kommissionen, der står for alt eksterne handel i EU og de forhandler på vejene af ministerrådet, dog skal forslagene ses igennem af ministerrådet og parlamentet.            

 

 

WTO

WTO, World Trade Organization, siden 1.1.1995, da WTO afløste GATT, den internationale institution, der overvåger den fremadskridende frigivelse af verdenhandlen. WTO har alle væsentlige ilande og et voksende antal ulande blandt sine 161 medlemmer (2015).

WTO’s øverste organ er en ministerkonference, som afholdes mindst hvert andet år. Mens globale handelsforhandlinger frem til 1994 foregik i omfattende “runder”, senest Uruguayrunden, som førte til oprettelsen af WTO, skaber den nye struktur basis for mere kontinuerlige resultater inden for delområder.

I anden halvdel af 1990’erne indgik man således vigtige aftaler om liberalisering af telekommunikation, finansielle tjenesteydelser og informationsteknologi.

 

Beslutninger i ministermøder træffes i princippet ved enstemmighed i modsætning til i andre institutioner som Den internationale valutafond og verdensbanken hvor beslutningerne i de øverste organer foregår ved afstemning blandt et mindre antal lande, der repræsenterer den samlede medlemskreds, og med hensyntagen til de enkelte landes relative økonomiske betydning.

Selvom de største aktørers, især USA’s og EU’s, indflydelse på forhandlingerne i WTO er meget betydelig, kan de i stadig mindre grad bestemme udfaldet, hvilket i december 1999 blokerede for et konstruktivt forløb af ministermødet i Seattle.

I 2001 opnåede WTO på et ministermøde i Doha, Qatar, at få tilslutning til åbningen af en ny runde af internationale handelsforhandlinger. Det amerikanske forhandlingsmandat blev først opnået efter vigtige indrømmelser til indenlandske erhverv (told på en række stålprodukter, øget indkomststøtte til amerikansk landbrug).

Også EU har vanskeligheder ved at forene reformer for landbrugsstøtten og tidligere afgivne løfter om liberalisering af handelen inden for følsomme områder (især tekstiler) med dagsordenen for Doha-runden.

Ud over en udvidet dagsorden gennem inddragelse af nye emner som landbrug, tjenesteydelser og immaterialrettigheder synes det vigtigste resultat af oprettelsen af WTO at være nye procedurer for bilæggelse af handelstvister, som trods enkelte spektakulære undtagelser som banan- og hormonkødskonflikterne mellem USA og EU har ført til hurtigere og mere generelt accepterede afgørelser end i GATT.