Brug konkrete tekster, og undgå gerne grundbogen
Stater agerer internationalt med blik for egne interesser og præferencer
IP er ofte studier af udvikling og forandring.
Hvornår er noget ikke længere IP: Snæver forstand; kun diplomatiske relationer, krig. Brederede forstand; relationer mellem regeringer, enhedsaktører, statsapperater. Endnu brede forstand; relationer ml. samfund, virksomheder, individer, grupper – alt andet.
Ikke kun fokus på stater, men også det system ”de har skabt”, og dets påvirkning på staterne selv à Strukturalistisk perspektiv
Magt: Militær, økonomi – men også ideologi og kultur
Internationale system består af: 1) Struktur, fordeling af magt (kort i poker), og 2) Proces, mønstre og typer af interaktion (evne til at bluffe i poker). Omvendt er processer ofte et produkt af system, strukturer samt states incitamenter, mål og midler (slide 25 F1)
Levels og analysis: 3 forskellige niveauer, med faktorer der kan have betydning for IP (1., 2., 3. image). Alle teorier/teoretikere enige om at alle niveauer er gældende, men ikke ift. deres relative betydning.
Beach: Des mere specifikt et analyse-formål man har des mere relevant er 1. image.
Nye: Start med 3. image og tilføj om nødvendigt – Occam’s razor
ip: Genstansfeltet
IP: Akademiske disciplin
Realisme:
Klassisk realisme: Implicit teoriforståelse, ingenting er sikkert; benytter sig meget af ”indlevelse i statsmanden” og en fortolkende/forstående analyse, derfor også delvis normativ teori. Ofte mere fortlkende fordi det kom før den ”behavoralistiske revolution”.
Der hersker anarki
Internationale system cyklisk og skal forståes som: fred à spændinger à konflikt à krig à fred
Magt er vigtigt; relativt til andre lande og baseret på militær og økonomi
Stater er vigtigste aktører
Menneskers natur ligger op til egoisme og egennytte og det giver samfundet. (1. image)
Neo-realisme:
Strukturel forklaring (3. image), den forklarende faktor er anarkiet, det er ikke kun en grundsten for handling som ved klassisk realisme. Denne skole søger at finde generelle lovmæssigheder fremfor at kigge på enkelte cases.
Defensiv (Waltz og Walt) + Offensiv (Mearsheimer): Se forskel I tabel (slide 31+36+37 F2)
Waltz: teori kan ikke bruges til at analysere IP, presset fungerer over tid og viser lange linjer og trends og ikke som forklaring til/for enkelt begivenheder à men kan bruges som analyseredskab til at forstå vigtige ting (F7 slide 7, notater).
Liberalisme:
Ikke cyklisk verdensforståelse, men optimistisk. Anarki udelukker ikke samarbejde. KAntiske trekant; demokrati, økonomisk afhængighed, internationale organisationer = fred.
Stærk liberalisme: institutioner ændrer strukturer i ip(genstandsfelt). Økonomisk interdependens reducerer sandsynlighed for krig.
Svag liberalisme: institutioner facilitere samarbejde, men ændrer ikke direkte den anarkistiske struktur
Moravcsik: Bottom-up liberalisme: national politik er den centrale faktor der bestemmer staters udenrigspolitik.
Keohane (1989): Neoliberal institutionalisme: Institutioner befordrer samarbejde mellem stater. Samarbejde katalyseres af fælles interesser. Men institutioner fjerner hverken staters interesser eller transformere anaerkiet à de kan dog skabe et positivt ”spil” og er ikke nul-sums spil ml. stater. (se evt. F13)
NB: Keohane bevæger sig mere mod realisme (NEO-NEO syntesen) (slide 23 F3)
Neo liberal institutionalisme og kompleks interdependens(stærk liberalisme) kan bedst forståes som komplimenterende teorier på systemisk niveau.
Republikansk liberalisme: 2. image: Institutioner ændrer identiteter=præferencer. Demokrati mere fredeligt end autokrati.
Demokratiske fredstese: demokratier går ikke i krig med hinanden MEN ikke at demokratier er mere fredelige.
Modeller:
Kant’s model (institutional for demokratisk fred).
Checks-and-balances model (institutioners strukturer sikrer fred).
Normativ model (kulturargument omkring fredeli konfliktløsning som påvriker ekstern ageren).
Reverse U-kurve: anokrati = højt niveau af konflikt, demokrati og autokrati = lavt niveau.
Sociologisk liberalisme:
Sikkerhedssamfund: interaktion og interdependens à internationalt samfund=opløsning af stater som enhedsaktører.
Transnationalisme: Interdependens à stats-samfund opløses, + PI teorier omkring integration.