3 forskningslogikker: 1) variansbaseret, 2) case-baseret, 3) fortolkende
| Variance-based | Case-based | Interpretive | |
| Types of research questions | What is causal effect of X on Y? | How does cause produce outcome? | What does A mean in context B? |
| Example | What is the causal effect of polarization on party endorsements of positions? (Druckman et al, 2013) | How do epistemic communities gain influence in policy-making? (Loblova, 2017) | What motivated neighbors to kill neighbors in Rwanda in mid-1990s? (Fuji, 2009) |
Se mere på F8 slide 8 til 12 ca.
Sikkerhedspolitik:
BoP: balance of power, afgørende for hvilket verdens-system vi har; multi-, bi- eller unipolært system
Balance & balancering: Der kan foregå balancering uden det afføder balance. Intern=mobilicering, Ekstern=alliacer.
Bandwagoning: flokkes/hopper ombord (med den stærkeste magt).
Free-riding og buckpassing.
Thykidids fælde: ”differential growth of power among states” à en opkommende statsmagt og den etablerede magt-stat.
Sikkerhedspolitik svarer på 1) hvad er fredsskabende eller 2) hvad en trussel udgør
Definition af småstat: Wivel & Steinmetz: den svage part i en assymetrisk relation. Kan både være ift. kapabiliteter (militær og deslige) eller policy (sikkerhed eller eks. klima). à Fokus er dog på den magt stater udøver og ikke den magt de besidder.
Puzzle som stilles ift. småstater; hvorfor deltager småstater i militære konflikter uden betydelig eller direkte interesser for dem.
Realister vil sige at småstater, pba. stor risiko, ikke vil gå i krig. (slide 8 F10)
Bandwagon: Når man går med den stærkeste magt se mere slide 11 F11, kan dog også bandwagon mod magt. Beskriver i sidste ende grunde til alliancedannelse, eller grunde til at stater ”går med” en bestemt part. For beskyttelse, profit, af frygt, for prestige, for status… andet?
Konstruktivisme; status konkurrerer man inden for ”peer-groups” (fodbold-ligaer analogi).
Orden vs. retfærdighed er særligt vigtigt tema hos ES(og Bull), find def. På slide 7 of frem F11. Dette forhold kan diskuteres mellem mennesker, statsligt eller som hele menneskeligheden à idealisme vs. realisme.
ES kan koble retfærdighed til 3 store traditioner (2. take ud af 3)
Humanitær intervention defineret på slide 25 F11
IPØ:
Velstand, fattigdom, og samspillet mlm. Økonomi og politik.
Et sæt måder at tilgå IP på og ikke én teori.
Kigger på forholdet mellem stat og marked i global optik. Strange (1970) à ikke muligt at adskille IP og IØ
Nyere IPØ indeholder:
Den amerikanske skole (realister, kaldet merkantalister i IPØ. Liberalister. à klassiske IPØ traditioner)
Den britiske skole (Marxisme à klassisk IPØ tradition)
Hegemonisk stabilitetsteori
Interdependens liberalisme + neoliberal institutionalisme
Merkantalisme: National økonomi à international magt & Internationale system = Nulsumsspil. DERFOR: Stater orientere sig mod relative øko. gevinster fordi disse resulterer i den relative politiske magt (antaget at stater ønsker politisk magt?)
| Relationship between economics and politics: | Politics decisive |
| Main actors/units of analysis: | States |
| The nature of economic relations: | Conflictual, a zero-sum game |
| Economic goals: | State power |
Liberal IPØ: Økonomisk ”samkvem” er et plussumsspil, ikke et nulsumsspil. à
| Relationship between economics and politics: | Economics autonomous |
| Main actors/units of analysis: | Individuals and private firms |
| The nature of economic relations: | Cooperative, a positive-sum game |
| Economic goals: | Maximum individual and social well-being |
Marxistisk IPØ: Nulsumsspil. Men ikke stater (klasser) dette drejer sig om. Lidt om internationale forhold. Frihandel institutionaliserer kapitalistisk udbytning. Marxisme à Afhængighedsteori.
| Relationship between economics and politics: | Economics autonomous |
| Main actors/units of analysis: | Classes |
| The nature of economic relations: | Conflictual, zero-sum |
| Economic goals: | Class interests |
Forskel mellem Amerikansk og Britisk skole (Cohen): Metodisk forskel; ”hard science” (Amerikansk) og ”kvalitativ og kritisk tilgang” (Britisk)
Amerikansk skole: Koncentrerer sig om staters opførsel og hvordan det internationale samarbejde opretholdes. Måske gået fra systemisk til nationalt analyseniveau?
Britisk skole: Strange eklekticisme. IP delmængde af IPØ. Amer. Skole er begrænset til national metodik.
EOP à Open economy politics: Liberale, reationalistiske tradition. BEstår af Interesser, institutioner og international forhandling.
System, transformation og samarbejde: Internationale spilleregler for samhandel lige nu kapitalistiske afhænger af fælles liberale værdier, lige nu betinget af USA som hegemon, derfor: Så længe USA havde (har?) status af liberal hegemon, er realisters og liberales forudsigelser om international økonomisk samarbejde ens! Realister: dette består ikke uden hegemon til at håndhæve det à hegemonisk stabilitetsteori.
Realister: hegemonisk stabilitetsteori
Liberale-realistisme: internationale regimer.
Vigtige noter:
– System-teorier kan bruges til at analyserer staters præferencer på 3 måder:
o Heuristisk værktøj, som ’baseline’ for at vurdere/teste andre teorier, kontekst og supplement til andre teorier.
– Realisme og liberalisme er rationelle teorier mens ES og stærk liberalisme går ind under mere konstruktivistiske teorier.
o NB: rationalisme er ikke den samme som ES’ forståelse af det Internationale Samfund(også kaldet rationalisme)
– Maks 2 teorier.
– Husk at angiv om man er case-centrisk eller teori-centrisk. Vi er dog altid teori-baserede
– Definitioner er relateret til bestemte teorier.
– Husk at motiver vores fokus.
– Kom gerne ind på niveauer, benyt dem evt. til at begrunde og motivere teori-alget i opgaven
– Definitioner behøver ikke være ’neutrale’ vi skal bare være bevidste omkring konsekvenserne + den må ikke stride mod teorien