Menu Luk

Hold dig sund og glad – og spis, hvad du vil

I dagens verden kan man hurtigt blive opslugt af alle de slanketrends, der dukker op over det hele. Men slankekultur er faktisk slet ikke sund. Den overfladiske sundhed er, når kroppen ser godt ud, men den indre sundhed er den, der betyder noget. Hvis du ligner en million, men ryger fem pakker cigaretter om dagen, så er du højst sandsynlig ikke sund.

Hvis du tager dig selv i at Google ting som kalorier kirsebær eller fedtprocent banan, så er det nok på tide at se nogle sandheder i øjnene.

Vær ikke fedtforskrækket

Vidste du, at fedt er godt for sig? Mennesker har brug for tre ting; fedt, salt og sukker. Af de tre er det faktisk sukker, der er værst for dig – men kun, hvis du får for meget af det.

Du kan være sund og spise det, du vil, ved at være bevidst om, hvad du putter i munden. Der er ingen grund til at gå på slankekur, det holder dig ikke sund.

Skift dine spisevaner ud i stedet for. Lad for eksempel brødet ligge om morgenen, og tag havregryn eller frugt i stedet for, og sørg altid for, at der er grønt på din aftensmadstallerken.

Når du passer på med, hvad du spiser til hverdag, kan du sagtens spise en burger og pomfritter, når du virkelig har lyst til det. Du skal også leve og nyde livet! Så vær ikke fedtforskrækket, men vær bevidst om dine madvaner.

Livsstilsændring eller diætjustering?

Nogle mennesker vil fortælle dig, at hvis du vil leve sundt, så er du nødt til at spise på en bestemt måde. Det kaldes en livsstilsændring, når man eksempelvis skifter til at være vegetar eller veganer. Men det er ikke alle, der er privilegerede nok til udelukkende at spise plantebaseret.

Bor man udenfor de større byer, så kræver det ofte kørekort at handle ind, hvis man skal have ordentlig mad. Er det tilfældet for dig, så kan du i stedet overveje diætjusteringer.

En diæt og en kur er ikke det samme. Hvis du spiser, så har du en diæt. Når du er bevidst om den, kan du justere den. Hvis du for eksempel oplever, at du spiser store mængder af kød, kan du reducere det og tilføje flere grøntsager.

Små justeringer kan nå en lang vej, og det er den letteste måde at holde sig sund. Det nemmeste, du kan gøre, er at begrænse slik, sodavand, chips og kage til weekenden. Det giver dig helt konkrete rammer, og når du har vænnet dig til det, kan du begynde at lave enkelte undtagelser.

Hold dig til en sund diæt, så kan du tillade dig selv at spise lige det, du vil.